Suzuki topper salgslisten for 2005

SUZUKI.DK: De officielle tal for bilsalget i Danmark 2005 viser, at Suzuki er en ny samlet nummer 1 på listen over solgte personbiler. 15.266 biler blev det til, hvilket svarer til, at Suzuki havde en markedsandel 10,4%. Hertil kan lægges 2.924 varevogne, så alt i alt rundede årets Suzuki salg mere end 18.000 biler, som er ny rekord og en fremgang på mere end 40% i forhold til 2004. Tilbage i 1996 overtog et nyt selskab importen af, og ansvaret for Suzuki, og siden da er det gået rigtigt stærkt. I 2005 blev den nye generation af Swift og Grand Vitara introduceret med stor succes og længere ventetider til følge. Men også salget af Alto, Ignis og Liana modellerne har kørt på højt blus over hele året. På listen over de mest solgte bilmodeller havnede både Suzuki Alto, Liana, Ignis og Swift på top-20, og Grand Vitara satte med 1.861 ny rekord for salg af 4x4 modeller på hvide nummerplader i Danmark. Faktisk har en af de største opgaver været at skaffe biler nok til at opfylde den efterspørgsel, der har været hos de 67 Suzuki forhandlere.
=> Læs hele pressemeddelelsen her.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home